Afhentning, opbevaring og klargørelse af Parken forud for EM
Europamesterskaberne i herrefodbold står for døren, og bag kulisserne arbejder JD Logistik hårdt for, at Parken kan tage sig godt ud, før vores roligans indtager tribunerne.
Et parken som står skarpt – på og uden for grønsværen
Det er næppe gået nogens næse forbi, at det danske herrelandshold i fodbold i juni 2021 krydser klinger med nationer som Finland, Belgien og Rusland i kampen om at kalde sig Europas bedste fodboldhold.
Alt imens spillerne sørger for bølgegang på stadion, sørger vi hos JD Logistik for, at der er styr på det logistiske, før dommeren fløjter til kamp.
UEFA har i forbindelse med et så stort arrangement som europamesterskaberne i fodbold udstukket en lang række regler og krav til, hvordan Parken skal se sig ud, når det danske herrelandshold skal i kamp.
Derfor har DBU blandt andet haft ønske om at rykke mere end 50 arbejdspladser ind i en af Parkens kontortårne – en proces som vi har bragt fra tegnebræt til succes.
Lagerhotel i europæisk topklasse
Mens Parken skal være vært for fire kampe i sommeren EM-slutrunde, er vores lagerhotel i Hvidovre vært for en stor del af nationalstadionets daglige inventar.
Under slutrunden har vi blandt andet sørget for at afhente og opbevare Parkens koncertgulv, som i sin levealder har lagt fundamentet for koncertoplevelser med nogle af verdens største artister som Bruce Springsteen, Coldplay og Lady Gaga. Vi har også afhentet og opbevaret parkens normale spillertunnel, som til dagligt bliver brugt af hovedstadsklubben FC København.
En af de mere usædvanlige opmagasineringer vi har haft på vores lagerhotel i nyere tid, er FC København maskotten, Løven Leos bil – som altid er vi hos JD Logistik klar til alle opgaver, store som små.
Vi er meget stolte af at være med til at præsentere et smukt og ryddeligt nationalstadion, som forhåbentlig kommer til at danne ramme for en regulær folkefest i rødt og hvidt.
Har din virksomhed også behov for et lagerhotel?
Ønsker du at høre mere om, hvilke lagerservices vi kan tilbyde dig og din virksomhed hos JD Logistik? Så kontakt os på 32 55 68 68 eller i kontaktformularen allerede i dag.